Loop

Stolthedens ønske om en spole tilbage knap, sad lige ved siden forfængelighedens mangel på samme. Det var i grunden en uhyre uheldig placering, taget i betragtning af hvilket blomstrende forhold de kunne have i alt deres hovmod og selv-bekræftende monologer.

Trods deres manglende evne til at rumme hverandre, endog naturstridigt skule til andet end deres respektive umiddelbare fokus, var der en gensidig, nærmest ærbødig anerkendelse af at tilhøre en fælles mission... at undergrave tilskueres fiktive selvrespekt til langt under niveau, i en uligevægtig gladiatorkamp af patos og hormoner på himmelflugt. Parat til at nære den indre længsel mod at være alt herskende guder svælgende i ego-beruselse, uden antydningen af ransagelse... til hver en tid selv udråbte sejrs herrer uanfægtet omstændighederne eller den distinktive mening.

Mening var en sågar en gabende ligegyldighed, når fornemmelsen af magt overtog med en blodhunds åndeløse iver. Men I periferien af orgasmen, hænger mo-gene-ralen samvittighedens tunge frakke på nagende søm, der langsomt borer sig ind i det seje kød med eksponentiel voksende smerte, dog uden nævneværdigt at klarlægge årsagen til hans visit. Til start blot et flygtig strejf af ekstern irritation med ridser i lakken, til sidst nok til at udmattet opfatte at tilhøre en samlet ubalanceret organisme på eskapistisk flugt fra det uundgåelige møde med den hårdtslående objektive virkelighed.

På dette stadie melder Stolthedens ønske om en spole tilbage knap lige ved siden af forfængelighedens mangel på samme.